Vi bruger cookies så vi ikke glemmer dig - Læs mere - OK - skjul dette
PLANLÆGGER Notifications
2
Close FÅ OVERBLIK OVER DIN FEST Planlæggeren tilbyder løbende inspiration og værktøjer mens du planlægger din fest. Vi holder dig i hånden til den store dag. Det er naturligvis GRATIS! Planner sidebar gif DET ER NEMT, SE MERE HER! Play
PLANLÆG DIN FEST
PLANLÆGGER Close
Planlæggeren følger dig rundt på siden med overblik og inspiration.
VÆRKTØJER & INDSTILLINGER
Close

Danske helligdage og begivenheder

Takt og Tone

Title

De danske helligdage har ofte stor betydning for danskerne. Disse helligdage giver for det meste en fridag fra arbejdet. Derfor er der mange, som kender til disse helligdage, men måske ved de faktisk ikke, hvad disse helligdage betyder og hvorfor vi, i Danmark, holder dem.

Festen.dk har samlet en guide, som fortæller hvorfor og hvordan, vi i Danmark fejrer vores helligdage.

Påskedagene

Palmesøndag
Palmesøndag er altid søndagen før påske. Det er derfor begyndelsen på den sidste uge i fasteperioden. Palmesøndag bliver fejret, fordi det var den dag Jesus gjorde sit indtog i Jerusalem. Navnet, palmesøndag, stammer fra evangeliernes beretning om, at indbyggerne i Jerusalem strøede palmegrene foran Jesus og hans disciple, da de kom ridende ind i Jerusalem. Det er fast, at Palmesøndag falder i perioden mellem 15. marts - 18 april.

temp

Skærtorsdag
Skærtorsdag er dagen før langfredag. Begge dage finder sted i påsken. Jesus indstiftede, i følge biblen, nadveren denne dag. Det var den dag, hvor Jesus vaskede de disciples fødder rene.

Denne dag har ikke større betydning end dette. Sammen med de resterende påskedage giver denne dag rigtig god mening i forhold til den bibelske fortælling omkring Jesus. Skærtorsdag falder altid torsdagen efter Palmesøndag.

Langfredag
Langfredag er altid to dage før påske. Det er også dagen efter skærtorsdag og den første fredag efter Palmesøndag. Det var denne dag, at Jesus døde på korset. Grunden til, at Jesus skulle korsfæstes var, at Kejser Augustus var misundelig på Jesus, da befolkningen så mere op til Jesus end til Kejseren.

Langfredag er i de fleste kristne lande en helligdag.

Påskedag
Ifølge den kristne tro, er påskedag den dag, hvor Jesus Kristus (ifølge Det Nye Testamente) genopstod fra sin grav. Dette skete efter at han havde været død siden langfredag. Dette betyder, at Jesus formentlig er genopstået i løbet af natten til søndag.

Jesus var væk, da kvinderne kom til graven meget tidligt om morgenen. Kvinderne mødte her englen. Det var englen, som viste dem stedet, hvor Jesus havde ligget.

2. Påskedag
2. Påskedag er altid en mandag. Det er mandagen efter påskedag. Denne dag mindes man i den danske folkekirke, at Jesus Kristus er genopstået.

Juledagene

Advent
I Danmark fejrer man advent inden jul. Det er advent fire søndage inden juleaften. Første advent vil altid falde mellem d. 27. november og d. 3. december. Hvis juleaften er en søndag, vil denne dag være fjerde advent.

temp

Advent stammer fra det latinske Aventus Domini. Adventus Domini betyder Herrens komme. Ganske enkelt bliver det fejret, at Jesus kom til verden.

I kirkelige sammenhænge benyttes der en anderledes kalender. Kirken har derfor sin egen kalender, som hedder kirkeår. I løbet af kirkeåret bliver Jesus? historie fortalt. Dermed er adventsdagene starten på kirkeåret.

Juleaften
Juleaften er hvert år den 24. december. Det er højdepunktet for julen. I den kristne tro fejrer man Jesu fødsel. Der står dog ikke skrevet, hvilken dag Jesus blev født. I den kristne tro tager man udgangspunkt i, at det enten er den 24. december eller den 25. december.

Da Jesus blev født under en rejse, da Kejser Augustus havde beordret alle undersåtter om at blive indskrevet, mener kritikere, at dette næppe er foregået om vinteren.

Julen bliver i den kristne tro anset for at være en af de mest kulturelle fejringer. Både i kristendommen og i det vi kender som det vestlige samfund.

Juledag
I Danmark fejrer vi Jesus? fødselsdag d. 24. december om aftenen. Anderledes er det i andre vestlige lande. Der bliver Jesus? fødselsdag fejret d. 25. december om morgenen. Faktisk har Jesus fødselsdag d. 25. december, men i Danmark har vi tradition for at fejre begivenheder aftenen før.

2. Juledag
2. juledag har ændret sig meget gennem tiden. Som vi kender den i dag, er det en dag med endnu en julefrokost. Har man ikke dette, så er det en dag, hvor der bliver slappet af.

2. Juledag havde dog en anden betydning i ældre tid. I gamle dage galt det om at komme ud af sengen hurtigt om morgenen. Var man ikke dette, kunne man risikere, at ens hoveddør var blevet spærret, og man måtte have hjælp til at komme ud.

2. Juledag blev brugt som en drille dag, hvor man også kunne gemme ting for hinanden.

Nytårsaften
I det gregorianske kalenderår (den kalender som vi kender) er årets sidste dag d. 31. december. Denne dag bliver fejret med fest og løjer. En fast del af denne aften er champagne, fyrværkeri og Dronningens nytårstale.

temp

Hele festen topper, når rådhusklokkerne på rådhuspladsen i København slår 00:00. Dette betyder, at et nyt år er begyndt.

Der er mange forskellige traditioner til nytårsaften. Mange mødes år eller år med de samme personer. Det er ikke nødvendigvis altid familie. Det kan også være sammen med gode venner. Mange unge spiser med deres familier inden, de går ud og har en fest med deres gode venner. Ofte serveres der en treretters menu, på denne måde går tiden, inden det bliver midnat. Er det svært at finde årets nytårsmenu, find inspiration her.

Nytårsdag
Nytårsdag er en dag, hvor de fleste danskere ikke foretager sig ret meget. Der bliver holdt en større hviledag. De fleste har fri, da man i løbet af natten har fejret, at man er gået ind i et nyt år.

De seneste år er det blevet en tradition, at der bliver sendt noget i fjernsynet, hvor man ikke behøver at tænke meget imens. Det er en fast tradition, at der bliver sendt skihop fra Garmisch-Partenkirchen. Foruden dette, bliver statsministerens nyhedstale sent om aftenen nytårsdag (1. januar).

Nytårsdag er derfor en dag, hvor det meste af Danmark (foruden fastfood kæderne) står meget stille. Man skal derfor overveje, hvilke planer man har nytårsdag. Egentlig bør man nok ikke have de store planer.

Hellig tre konger
Denne dag er en festdag for kirken. Når man fejrer hellig tre konger, fejrer man afslutningen af de tolv traditionelle juledage. Det er meget forskelligt, hvordan denne dag bliver fejret. Nogle steder fejres denne dag slet ikke. På Lolland-Falster spises der f.eks. tarteletter denne dag.

Fra Matthæusevangeliet siges der, at denne festdag stammer fra den dag, hvor de tre vise mænd kom fra Østerland til Jerusalem for at besøge den nyfødte konge. Fra bibeloversættelsen fra 1992 skrives der: ?Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham?.

Ifølge evangelisten fremgår det dog ikke, at ?De vise mænd? hverken er konger, hellige eller hvor mange de egentlig var. Ifølge evangelisten er dette noget, som senere skulle være digtet på fortællingen omkring Jesu fødsel. Uanset, hvor mange mænd der kom, og om de var vise eller hellige, havde de gaver med til Jesusbarnet; Guld, røgelse og myrra.

Falder der en søndag mellem 2. januar til 6. januar, vil denne søndag blive kaldt Helligtrekongers søndag. Forklaringen på, hvorfor denne tradition er blevet bevaret skulle være fordi, at mange i middelalderen rejste på en pilgrimsrejse til Köln. I Köln blev de tre kongers gaver dyrket.

I Danmark er der også tradition for, at julepynten først fjernes efter helligtrekonger. Dette er dog meget forskelligt fra hjem til hjem.

Andre helligdage / begivenheder

Fastelavn
Fastelavn er en årlig tradition, som de fleste børn glæder sig til. Der er mange aktiviteter og det indbefatter ofte udklædning og lidt lækkert at spise.

Anderledes var det i middelalderen under fastelavnens oprindelse. I middelalderen var det gårdene, som dystede mod hinanden. En fra hver gård dystede i at slå katten af tønden. Dette foregik naturligvis til hest. Når man slog katten af tønden, skiftes man til at slå til tønden, mens man sad til hest. Vinderen af hele arrangementet ville være skattefri det næste år.

Navnet stammer fra, at man dengang havde en levende kat i tønden i Danmark. Hvorfor? Det er et godt spørgsmål. I middelalderen havde man ikke den samme forståelse for dyr, som man har den dag i dag. Det var en ganske almindelig folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis man slog en kat ihjel. Derfor har disse katte haft det meget hårdt op igennem tiderne i det meste af Europa. Grunden til man kom katten i tønden, og ikke bare slog den ihjel inden var, at det var månens listige og hellige dyr, som skulle ofres inden de lyse tider nærmede sig. Det er meget forskelligt, hvordan man har ofret disse katte rundt i Europa.

Det blev fejret med udklædning og meget at spise.

Hvornår er det fastelavn?

Fastelavn er en årlig tilbagevendende tradition. Datoen er ikke den samme fra år til år. Fastelavnssøndag ligger altid syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Derfor betyder det også, at fastelavn altid vil falde mellem d. 1. februar og d. 7. marts.

Hvad betyder fastelavn?

Ordet fastelavn kommer fra tysk, hvor Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten. Når man fejrer fastelavn, fejrer man den sammen med fasten der fulgte efter. Denne faste er noget som praktiseres i de fleste kristne trosretninger.

Store bededag
Store bededag er en officiel dansk helligdag. Denne helligdag falder altid på fjerde fredag efter påsken. Derfor falder den også tre uger før pinsen.

temp

Hvorfor har vi bededag?

Oprindeligt var en bededag en af mange mindre helligdage. I Danmark havde man officiel bededag hver onsdag. Befolkningen fastede og præsterne bad for fred. Da Hans Bagger blev biskop over Sjælland i 1675, fik han indført tre faste- og helligdage. Den midterste af disse tre helligdage blev til Store bededag for hele riget. Denne dag blev fastlagt til fredagen i den fjerde uge efter påsken. Med tiden forsvandt de ugentlige og månedlige bededage. Til sidst stod Store bededag tilbage som den eneste bededag i Danmark.

Kr. Himmelfartsdag
Denne dag er en kristen helligdag. Den fejres til minde om Jesus Kristus. Denne dag er 40 dage efter Jesus Kristus opstandelse på påskedag. På Kr. Himmelfartsdag steg Jesus Kristus til himmels og blev Guds højre hånd.

I Danmark er disse dage en miniferie, hvis man går i skole, da man har fri både torsdag og fredag. Arbejdspladser har kun helligdag om torsdagen og ikke fredag. Dog er danskerne gode til at tage fri denne dag, så man får en halv uges ferie ud af det.

Kr. Himmelfartsferien benyttes af mange danskere til at starte campingsæsonen. Der kan også være gode chancer for godt vejr.

Pinsedag / 2. Pinsedag
Pinse stammer fra græsk og betyder halvtredsindstyvende. Det er halvtreds dage efter påske. Denne dag er en kristen højtid. Ifølge Apostlenes Gerninger (Kapitel 2) skete dette ti dage efter kr. himmelfart.

Pinsedag falder hvert år på den syvende søndag efter påske. Dermed kan Pinsedag tidligst falde den 10. maj og senest falde den 13. juni. Når man i Danmark fejrer Pinse, er der rigtig mange familier, som tager på en miniferie. Dette kan eksempelvis være på camping.

I Danmark er der også stor tradition for pinsefrokost. Det er en god måde, hvor familier og venner kan mødes for at have en hyggelig dag sammen. Mange ølbryggerier brygger en påskeøl (ligesom vi kender med juleøllen).

En gammel dansk tradition siger, at man pinsemorgen skulle fejre fortovet op mod døren, fordi man gerne ville feje lykke ind til huset resten af året.

Grundlovsdag
Denne dag er en tilbagevendende fejring. På Grundlovsdag fejres indførelsen af den danske grundlov. Dette er blevet fejret siden 5. juni 1849. Dagen bliver altid fejret med politiske taler i det meste af landet. Det er også dagen, hvor det danske demokrati bliver fejret. Denne dag blev fejret i mange år med grundlovsfester.

I 1915 fik Danmark en ny grundlov. Ved denne grundlov fik kvinderne valg/stemmeret. Denne blev også underskrevet 5. juni.

Danmark fik en tredje grundlov d. 5 juni 1953. Dermed har datoen på grundloven været uændret siden den første underskrevne grundlov.

Valdemarsdag
I Danmark fejrer man valdemarsdag d. 15. juli. Dette har man gjort siden 1912. Denne dag fejres for at mindes den dag, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i Estland (1219). Det var her, hvor den danske konge Valdemar Sejr kæmpede en krig mod Estland.

Valdemarsdag var indtil 1948 en skolefridag. Det er det ikke længere.

Senere i historien kom der andet denne dag, som skulle fejres. Samme dag i år 1920 blev Sønderjylland formelt overdraget til Danmark. Dette skete efter en folkeafstemning i både Nord- og Sydslesvig.

Sankt Hans dag
Sankt Hans dag er oprindeligt opkaldt efter Johannes Døberen. Johannes Døberens fødsel fandt sted præcis seks måneder før Jesus fødsel. Derfor er Sankt Hans sat til den 24. juni. I de nordiske traditioner fejres højtiden aften før dagen. Derfor bliver Sankt Hans fejret den 23. juni i Danmark. Denne aften kaldes for Sankt Hans Aften.

temp

Denne dag bliver fejret i mange nordeuropæiske lande. Blandt andet i England, Tyskland, Irland, Rusland, Polen og Frankrig. Dog bliver det fejret mest i Norden og i de baltiske lande.

I dag fejrer man Sankt Hans med et stort bål og midsommervisen. I bålet placeres en heks. Man siger, at denne heks skal sendes til Bloksbjerg. Denne aften kan sammenlignes med Valbornatten.

Høstfest
Høstfesten er en gammel dansk tradition. Den blev fejret, fordi bønnerne endelig var blevet færdige i markerne, og høsten var kommet i hus. Op igennem tiden har høstfesten ændret sig. Indtil 1770 var det en kirkelig helligdag, hvor der blev fejret høstmesse. Herefter tog landmændene mere og mere over. Der blev arrangeret en fest, for de involverede personer, som havde hjulpet i marken, når høsten skulle i hus hen over sommeren.

temp

Med tiden blev festen mindre og mindre. Der kom flere maskiner til i marken og dermed blev der mindre at lave. Efter anden verdenskrig kom traktor og mejetærskeren til. Disse maskiner skulle blot styres af en enkelt person. Siden 1900-tallet har det derfor været mere almindeligt, at man holdt høstfesten sammen med flere gårde, da der efterhånden ikke skulle meget hjælp til i marken. Ønsker du at læse mere om høstfester, kan dette findes her.

Mortens Aften
Mortens aften er ikke en helligdag som så mange andre. Det er en aften, hvor mange familier i Danmark mødes og spiser and eller gås. Det er en tradition, der har varet ved siden 1600-tallet.

Men hvorfor fejrer vi egentlig Mortens aften?

Mortens aften er til ære for den gamle biskop Martin af Tours. Martin af Tours var en ung dreng i 300-tallet i romerriget. Han meldte sig til den romerske hær i en ganske ung alder.

Martin af Tours blev betragtet som en meget hellig mand. Han var en af de få, som var gode ved de fattige tiggere, som sad i byens gader. Han var så vellidt en mand, at den 11. november ville byens borgere gøre ham til biskop. Dog ville Martin ikke være biskop. Derfor gemte han sig i en gåsesti - ifølge gæssene var han ikke velkommen der og blev derfor opdaget af borgerne og blev tvunget til at påtage sig rollen som biskop. Som hævn over for indbyggerne besluttede han, at hvert år skulle indbyggerne slagte en gås og spise den på den dag, hvor han var blevet afsløret i gåsestien.

SE ALLE KATEGORY NAME ARTIKLER