Vi bruger cookies så vi ikke glemmer dig - Læs mere - OK - skjul dette
PLANLÆGGER Notifications
2
Close FÅ OVERBLIK OVER DIN FEST Planlæggeren tilbyder løbende inspiration og værktøjer mens du planlægger din fest. Vi holder dig i hånden til den store dag. Det er naturligvis GRATIS! Planner sidebar gif DET ER NEMT, SE MERE HER! Play
PLANLÆG DIN FEST
PLANLÆGGER Close
Planlæggeren følger dig rundt på siden med overblik og inspiration.
VÆRKTØJER & INDSTILLINGER
Close

Julens historie

Juleaften

Title

Julens historie

Mange forbinder julen med Jesu fødsel.

Men faktisk har vi i Skandinavien fejret jul, længe før. Ordet Jul stammer nemlig fra det Oldnordiske ord Jól - fest eller højtid.

 

Jól var den vigtigste begivenhed for vikingerne

Det skulle naturligvis fejres. Og fejres med stil. I følge de islandske sagaer, varede festen i 3 dage. Vikingerne samledes så mange som muligt for at spise og drikke til gudernes ære. De færreste værter havde forråd nok til at bespise et stort selskab i dagevis, så julen var traditionelt et sammenskudsgilde, hvor alle deltagerne bidrog med noget.

Naboer og slægtninge havde derfor kød, øl, mjød og nogle få slagtedyr med, når de ankom til festen. Fremmede på rejse var også velkomne omkring langbordet, selvom de sjældent havde noget at byde de øvrige gæster. I stedet kunne de underholde med beretninger fra fjerne egne, så de lokale vikinger fik opdateret deres viden om verden ? og slap for at høre på hinandens efterhånden alt for velkendte anekdoter.

Jól var vikingernes vigtigste højtid. Dog fejrede vikingerne ikke Jól i december, men i Januar. Begivenheden fandt sted ved Midtvinter, hvor dagene begyndte at blive længere, og vikingerne var halvvejs igennem vinteren.

Øl var vigtigt

Gæringen bragte alkoholprocenten op på mellem 10 og 20 pct. ? det højest mulige, indtil destilleringsprocessen blev udbredt omkring år 1500. Høvdinge og stor mænd, der følte behov for at vise deres status, drak i stedet vin, der var røvet eller handlet i Sydeuropa.

Julegæsterne drak tæt og blev meget fulde, men de gjorde det med stor høj­tidelighed. I hvert fald i begyndelsen, mens de stadig kunne huske, at de deltog i et blót ? et ritual, hvor mennesker skabte kontakt til deres guder. - Noget som måske nutid forgår lidt tidligere i december måned, til de klassiske julefrokoster.

Til daglig slukkede vikingerne deres tørst i tyndt øl, som selv børnene kunne tåle. Det stærke og mere velsmagende bryg blev gemt til årets særlige lejligheder, hvoraf jul var en af de vigtigste. Sammen med øllet drak de opstemte gæster også mjød, der blev fremstillet af honning, vand og krydderier.

Grisen var hædersgæsten

Inden maden blev sat på langbordet, velsignede værten det med religiøse ord og håndtegn. Kødet, som vikingerne satte til livs under juleblótet, kom både fra ofringer og fra dyr, der var slagtet i efteråret og tørret eller saltet. Maden gjorde gæsterne tørstige, så de skålede ivrigt i det stærke øl under spisningen.

Friskfanget fisk var en velkommen afveksling på julebordet, men den mest eftertragtede ret var svinet. Grisens kød havde høj status blandt vikingerne, og en af gaverne i efterlivet var muligheden for at spise det hver dag.

Ifølge de mytologiske fortællinger havde Odin grisen Særimner hos sig i Valhal, og hver gang kød blev skåret af dens side, voksede nyt sul ud. På den måde kunne ét dyr mætte alle de døde krigere, som asernes konge kaldte til sig.

Efterhånden som julenætterne skred frem, udgjorde deltagerne et mere og mere uhumsk syn. De var stænket til med offerblod, smurt ind i kødsaft og våde af ølsjatter, mjød og i nogle tilfælde også opkast. Alkoholen gjorde deres øjne blanke, og de fór op i glæde eller vrede over de fordrukne ord, deres sidemænd slyngede ud i løbet af gildet.

Efter tre festlige nætter slap øllet og maden omsider op, og julen var forbi. Gæsterne kunne drage hver til sit med gevaldige tømmermænd, mens de lovpriste deres vært og håbede på, at blótet var succesfuldt. Først et par måneder senere kunne de vide, om guderne havde vundet kræfter nok til at besejre vinteren og hidkalde et frugtbart forår.

 

Selvom øllet var vigtigst under juleblótet, spillede kød også en stor rolle. Husdyr og heste blev aflivet, og deres blod opsamlet i kar, så vikingerne kunne smøre det på begge sider af bygningernes vægge. Alle gæsterne fik også et stænk blod over sig, mens kvinderne kogte offerkødet over ildstedet.

Kistendommen hadede Jól

Præsterne prøvede at afskaffe Jól-festen ved, men det nordiske folk var fast besluttet på, at fejre Jól. Et saga fortæller, om en norsk adelsmand, opvokset og kristnet i England. Da han vendte tilbage til Norge for at overtage kongemagten, prøvede han at afskaffe Jól.

Det endte dog ikke som kongen havde håbet på. Vrede bønder stormede konges borg og tvang ham til, at fejre Jól. Kongen frygtede for hans liv, og så ingen anden udvej, end at gøre som bønderne sagde.

I takt med kristendommens indtog i Europa, begyndte kristende præster at gøre deres indtog i Skandinavien. Præsterne var bestemt ikke begejstret over vikingernes hedenske adfærd. Mange præster mente, at vikingernes traditioner var direkte barbariske.

Kirken overtog festen

Samtidig forsøgte man at bytte ordet Jól eller  jul ud med ordet Kristmesse ( Derfor jul på engelsk hedder christmas) . Den gik til gengæld ikke. Man skal ikke røre ved den gode gamle jul.

Alligevel lykkedes det som århundrederne gik at flytte de store drikkegilder og løsslupne juleløjer til først julestuerne, sidenhen julefrokosterne og dermed gøre selve julen til en hygge- og familiebegivenhed.

Særligt religiøs er julen imidlertid aldrig blevet i Danmark, selvom en stor del af befolkningen lægger deres årlige kirkebesøg den 24. december mellem Walt Disneys juleshow og julemiddagen.

Kirken indså, at de ikke kune tvinge det nordiske folk til ikke at fejre Jól. Kirken fik dog overtalt bønderne til, at flytte Jól fra januar til 25 december. Samtidig skulle Jóls ritualer fyldes med kristen symbolik. At æde og drikke trude kirken dog ikke gøre noget ved.

SE ALLE KATEGORY NAME ARTIKLER